Jeg hader de her nætter hvor mørkelandets onde første kirurger (en multipsykotisk udgave af dr. Jekyls mr. Hyde), kommer og hugger mine lemmer.
Jeg ved efterhånden ikke hvor mange gange han har været på spil … men det er mange1
Eller â€I had a dream†skulle der mÃ¥ske nok egentlig have stÃ¥et..
Jeg vågnede i morges og troede at jeg var død og det var på en eller anden måde ikke spor sørgeligt, i hvert fald ikke i mine øjne.
Så tilspørger jeg dig Spunky:
Vil du have Super Fede Drømmejob, som hos dig står,
til din arbejdsplads og fremtidige levevej? – Ja, ja for Svendsen da!
Vil du være loyal, pålidelig og leve med Super Fede Drømmejob i medgang og modgang, i hvad arbejdsmarkedet vil tilskikke jeg, som medarbejder bør svede for sin arbejdsgiver, ind til pensionsalderen skiller jer ad? - Ja
Var min første tanke da jeg pludselig vågnede, klokken har vel været omkring 4 om morgnen og der var helt stille i huset. Jeg havde ikke fået gnedet søvnen ud af øjnene (det er lidt svært uden arme) og det hele var derfor en anelse tåget og diffust. Jeg skulle usigelige meget tisse, men følelsen af ikke at have nogen arme overskyggede pludseligt denne tisse trang og panikken bredte sig i mig.
Kom ikke og sig at jeg ikke har styr på mine ordsprog…
Jeg har siddet og funderet lidt over det der med mennesker som har fÃ¥et en â€gave i livetâ€, mennesker som er helt ustyrligt gode til det de gør.
Jeg har haft et hæsligt og meget surrealistiske mareridt i nat…
Ja faktisk troede jeg at de aller-hæsligste mareridt tilhørte barndommen, altså en tid for meget, meget længe siden