Pyyyh mit liv er mærkeligt….
Jeg har pt så travlt at jeg nærmest ikke har tid til at være til stede i mit eget liv… (ja jeg ved det …brok og ynk er nærmest uhørt i min situation… jeg har jo været heldig)
Først arbejdsløs og siden mega depressiv og på lykkepiller… (det er jeg så en rum tid endnu, for det stopper man ikke bare sådan lige med)
så efter langtids jobsøgning (over 100 ansøgninger og omkring 15 samtaler)… så af store omveje og graven i gamle adressebøger, job som tømrer…. og det er fanme hårdt når man har været væk fra faget i over 10 år… 1½ måned blev det til..
så pludselig fra den ene dag til den anden tilbage i et tilsvarende job som jeg blev sagt op fra…. godt nok et andet og meget mindre sted (8 ansatte)…fantastisk søde mennesker osv..
alligevel føler jeg mig ikke rigtig glad…..
det er som om at jeg lever i et vaccum
det er som om jeg drømmer en drøm og drømmen slutter lige om lidt
det er som om jeg ikke helt tør tro på at det hele er rigtigt og godt nok
det er som om jeg ikke rigtig tør stole på noget eller nogen ….. ikke en gang mig selv…
Det er lidt som at være med i “THE TRUMAN SHOW” alle andre ved alt om én, men man har kun selv en underlig følelse af at der er et eller andet som….?
håber jeg får bugt med de der følelsesskeletter som fylder op i mit “skab” (mit liv er mit skab).
kan man i øvrigt være på et varigt forløb med lykke piller ….. (som i livslangt)?
det tror jeg min læge mener!
januar 21st, 2010 at 5:18 pm
Hey Sædvifter!
Det skal nok gå, vi går alle igennem sådanne patches af usikkerhed.
Så chin up gamle dreng!
januar 22nd, 2010 at 10:39 pm
Det, morfar siger.
-og et cyberkram
januar 24th, 2010 at 1:51 pm
Åhr mand - hold hovedet højt, drømmene intakte og bid dig fast i livet.
Det er svært for mig - derfor er det altid så “nemt” at sige det til andre.
januar 24th, 2010 at 8:58 pm
ja sæt igang hold den igang osv osv … GODT med job… lidt træls med de der piller… synes man skal kæmpe for at komme af dem igen. Min mand fik dem alt alt for længe og det var meget mere skidt end godt….
januar 25th, 2010 at 9:19 pm
tak for skulderklap og opmuntring…
jeg gør mit bedste, men jeg synes godt nok det hele kører i sinuskurver op, ned, op, ned. den ene dag glad, den næste ked af det uden at have grund til det…..
men jeg lever og jeg har et job….. det må være fokus lige nu…
Tak igen
februar 3rd, 2010 at 8:27 am
der er ikke noget at sige til at det kommer til at føles såden, det du har været igennem lyder temmelig barskt, og der kommer til at gå noget tid før du igen kommer til at stole på, at tilværelsen ikke igen kvitterer med en lussing istedet for lagkage..
men det kommer. tålmodighed er en dyd (eller en fed kælling fra forstæderne) hvem ved…
stort kram!
februar 7th, 2010 at 5:32 pm
tak endnu en gang…
utroligt men piller kan gøre ‘visse’ underværker…