Elektronisk lyd-kollage og musical mash-up (RJD2 med support fra Dokkedal/Dixen) Vega 09.10.10

Jeg var for en sjælden gang skyld ude for at lufte de efterhånden antikvariske hørerør i går…

Min viv havde arrangeret et styk kulturelt berigende oplevelse og havde samtidige sørget for at afsætte poderne, (det var en fed overraskelse). Jeg fik først at vide hvad det var jeg skulle, en times tid inden vi tog af sted, så det var med åbent sind jeg begav mig mod KBH V, da jeg af gode grunde ikke kunne nå at have forventninger, til noget jeg ikke kendte til.

ve_20101010_ga_1.jpg

Selve arrangementet var vel en slags DJ koncert, og på programmet for denne aften i ”Lille Vega” stod den amerikanske musikproducer, musiker, DJ, sange og meget mere”RJD2”, med support fra den danske DJ duo ”Dokkedal/Dixen” og afslutnings vis musik spillet af ”Bang Bang Club”.

Der var lagt op til et drøn af et lydorgie, med mange pladespillere (RJD2 betjener sig af 4 af slagsen), samplere, computere, trommemaskiner, mixere og meget andet elektronisk grej, og jeg skal love for at det holdt stik.

Gennemsnitsalderen for det fremmødte publikum har nok været et eller andet sted i starten af 20’erne og Jeg følte mig ærlig talt lidt som en alderspræsident, midt i denne ungdommelige ormegård, og det på trods af at flertallet af disse ynglinge nok havde mere hår i ansigtet end jeg nogensinde ville kunne holde ud… men hvad … fuck det, jeg var der for at få en oplevelse og ikke for at måle mig aldersmæssigt mod et andet alderssegment.

Det sjove ved det her arrangement var at der ikke var specielt mange hiphop folk … jeg havde nok forventet at de havde været rigeligt repræsenteret til et arrangement af denne type … men nej, der var til gengæld rigtig mange … tophuer med fuldskæg??? Om det er synonym med elektroniske musiknørder skal jeg ikke kunne sige, men det er mit umiddelbare kvalificerede gæt.

Lige fra start snerrede bassens buldren behageligt i mine hørerør og plantede sig derudover solidt i mellemgulvet så man havde svært ved at stå stille.

Første afdeling med ”Dokkedal/Dixen” var meget dubbet og det kan ”vi” undertegnede godt lide, massere af bas og udsvævende rytmer og så med et twist af Dancehall, Bollywood og mange andre lækkerier …. Tak for det! ;-)

dd_20101010_1.jpg

Da RJD2 gik pÃ¥ var det knapt sÃ¥ dubbet, men langt mere collage/mash up, lidt for lidt bas til at start med … men det blev der heldigvis rettet op pÃ¥ (som han selv sagde pÃ¥ et tidspunkt, da han blev gjort opmærksom pÃ¥ lydniveauet ”jeg er ikke lydmand, jeg er her for at trykke pÃ¥ knapper og spille musik, sÃ¥ det er det jeg gør). RJD2 mixede og blandede pÃ¥ kryds og tværs af alt mulig tænkeligt, altsÃ¥ virkelig lydkollage i ordets bogstaveligste forstand … men til en virkelig tight rytme med god bund! Yaaah :-)

r_20101010j_d-2.gif

Og så var det som om at begge sæt havde en forkærlighed for tablas, …. så hvis man var tablas-nørd (ikke at forveksle med Tapas-nørd) skulle der være rig mulighed for at få styret sit rytme behov!

Nu kendte jeg ikke til Duoen ”Dokkedal/Dixen”, og blev meget positivt overrasket. Kæft et par talentfulde drenge … hatten af for dem, de fik sgu virkelig et godt tag salen, og deres musik sad bare lige i skabet, altså hørt med mine hørerør.

RJD2 var et kapitel for sig, helt og aldeles eminent til at klippe/klistre i lyd og billede. En helt igennem meget visuel oplevelse (kan lyd være visuel?), at se manden nærmest danse rundt bag virvaret af turntables og alt det elektroniske udstyr, som var stablet på benene på et gigantisk bord der nærmest trak referencer til Leonardo Da Vincis ”den sidste nadver” …. Billedsiden fik desværre ikke det rum som den fortjente, da selve rammerne i Lille Vega var bare sådan at det ikke kunne lade sig gøre at eksponerer den på en bedre måde … men man havde lige som forsøgt at gøre hvad man kunne.

Det er ikke sidste gang jeg har hørt ”RJD2” eller ”Dokkedal/Dixen”, I wan’t more! :-D

Jeg gik desværre inden at ”Bang Bang Club” overtog kontrollen og formegentlig førte publikum, svedende langt ud i den mørke nat og ind på de tidlige morgentimer… (dem har jeg til gode til en anden god gang)

Men en helt igennem sublim musikoplevelse… som jeg sent vil glemme!

og så lige et RJd2 nummer mere som jeg er helt syg med, (Ghostwriter)!


One Response to “Elektronisk lyd-kollage og musical mash-up (RJD2 med support fra Dokkedal/Dixen) Vega 09.10.10”

  1. LeoparddrengenNo Gravatar Mac OS X Safari 534.3 Says:

    Så var det sgu nok afterpartyet til den event jeg havnede i på Ideal Bar

Leave a Reply

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word