”I have a dream …”

Eller ”I had a dream” skulle der måske nok egentlig have stået..

Jeg vågnede i morges og troede at jeg var død og det var på en eller anden måde ikke spor sørgeligt, i hvert fald ikke i mine øjne.

Jeg var stille og roligt sovet ind midt om natten og da familien så vågnede op til denne søndag, så havde jeg forladt denne verden og lå nu der i sengen ganske stille og livløs.

Men jeg var der jo stadig … , jeg mener …. Jeg kunne i hvert fald følge med i alt hvad der sket, sorgen og panikken og alt det der …. Jeg prøvede at berolige mine efterladte men lige meget hjalp det, de var helt opløste og uden for min ”åndelige” rækkevidde, det var som om de overhovedet ikke hørte mig eller tog notits af mig. Det var lidt mærkeligt, for jeg prøvede jo netop at sige at det nok skulle gå alt sammen .

Det var et ekstremt underligt sceneri for mens familien var fortvivlede og opløste over min bortgang så var jeg i rimelig godt humør og kunne ikke rigtig se det sørgelige at jeg var død, nok lå jeg der ganske livløs, men samtidig var jeg der jo faktisk stadig væk, i hvert fald hvis jeg selv mærkede efter.

Det hele var dog lidt sløret, som hvis man ser gennem bølgende vand.

Så der var min familie på den ene side af dette bølgende vand og jeg på den anden side.

Jeg studsede lidt over denne tilsyneladende uigennembrydelige barrierer, som skilte mig fra de efterladte.

Så lagde jeg mærke til at jeg overhovedet ikke var alene. Der var oceaner af skikkelser i form af mennesker og dyr, som stod lige som jeg og betragtede deres efterladte. Jeg tror aldrig at jeg har set så mange mennesker og andre levende individer samlet på et sted, ja faktisk kunne jeg ikke få øje på hvor hele det her menneske hav sluttede.

Jeg kunne stadig hører og følge med i hvad der skete hjemme i familiens opløsthed, og selv om jeg flyttede mig rundt i dette organiske og levende hav eller mylder som jeg nu var havnet i. Når jeg flyttede mig så flyttede de med, dog stadig på den anden side af barrieren, lidt spøjst.

Jeg kiggede rundt og fik øje på et kæmpemæssigt skilt som hang over hovederne på os alle sammen, med teksten ”LEVEL 2”?

Uanset hvor man gik hen, fulgte dette kæmpe skilt eller banner….

Jeg tænkte at jeg hellere måtte finde ud af hvor jeg var, og gav mig derfor til at spørge de nærmeste til råds.

Til min store overraskelse opdagede jeg dels at alle disse silhuetter af mennesker og dyr eller individer var ansigtsløse og derudover nærmest gennemsigtige jeg tog mig selv til ansigtet for at mærke efter … og ja der var ikke noget … jeg var men sÃ¥ alligevel ikke??…og dels snakkede de alle mulige forskellige sprog mest uforstÃ¥elige dyriske lyde og en gang i mellem kinesisk og indisk tror jeg. De forstod derfor ikke hvad jeg sagde, og jeg var derfor pÃ¥ en eller anden mÃ¥de lost i et meget underligt univers.

Der hvor jeg befandt mig var der stort set ingen ting ud over dette mylder af næsten usynlige individer…

Helt usynlige var de ikke og fra tid til anden var det som om de blussede op og fik lidt overflade, i ganske korte splitsekunder, (lidt lige som et lysskilt der står og blinker i en gammel film, sammen med lyden af elektriske spændinger)

Jeg begav mig rund i dette mylder af ”liv” for at finde nogen som jeg kunne forstå og som kunne forstå mig, og mødte efter lang tids søgen, en vil jeg tro mandlig skikkelse som snakkede engelsk, godt nok et meget affektert engelsk og med en masse gloser som jeg ikke umiddelbart kendte …. Men det lykkedes alligevel at fører en form for dialog.

Manden viste sig at være tidligere kaptajn i den engelske flåde og han gik ned med sit skib i 1365.

Det gav mig ligesom lidt proportioner, i forhold til hvor jeg var …… med andre ord det ville være noget nær umuligt at finde nogen der kunne snakke dansk ….. og vis det endelig var at jeg fandt en kunne det lige så godt være Egtvedpigen eller en fra Harald Blåtands tid!

Han kaptajnen fik forklaret mig at alle disse individer jeg kunne se, så lang øjet rakte, var efterladenskaber fra hele kloden som ikke var længere … altså døde! Så ja jeg var kommet til de dødes rige ”level 2”.

Og når jeg siger de dødes rige, så var det med alt hvad det indebærer, stort set alt hvad der havde levet på kloden var repræsenteret her.

Jeg satte mig for at finde nogle skandinavisk talende i dette enorme mylder da dansk alene, måske nok ville være at skyde over målet … hvilket alligevel godt kunne blive svært, for hele klodens historie var jo repræsenteret her.

Men hvad jeg havde jo tid nok … eller det gik jeg i hvert fald ud fra… og jeg kunne jo hele tiden følge med i hvad der skete der hjemme!

Jeg søgte og søgte i månedsvis tror jeg ……. og slog pludselig øjnene op da jeg mærkede en våd hundetunge i ansigtet ….. et kort øjeblik var jeg helt i tvivl om hvor jeg var … men da jeg hørte familiens velkendt stemmer i baggrunden, var jeg ikke i tvivl om at det hele havde været en drøm! En meget underlig drøm!

2 Responses to “”I have a dream …””

  1. I mangel af bedreNo Gravatar Windows NT Internet Explorer 8.0 Says:

    En meget, meget underligt drøm. Meget interessant! Freud ville sikkert også elske at få dig op på briksen (som min mor ville have sagt).

    Jeg troede ikke, at man kunne drømme at man var død??? Det har jeg aldrig gjort og det troede jeg faktisk var umuligt….sært og ogsÃ¥ lidt uhyggeligt. Men det er da betryggende, at du var glad nok.

  2. spunkflasherNo Gravatar Windows NT Mozilla Firefox 3.6.10 Says:

    Ja …. jeg var et eller andet sted ogsÃ¥ meget glad for at vÃ¥gne igen …. trods alt!
    der var ærlig talt en smule crowded med alle disse “levende døde” individer!

Leave a Reply

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word