Blinkende lygter

Min dag har været præget af blinkende lygter. 8O

po_20101108_2.jpg

Først i morges på vej til arbejde var det meste af Bellahøj torv et kaos af blinkende lygter og jeg frygtede først at der var tale om en seriøs ulykke (med tilhørende trafikale forhindringer).

Det viste sig dog hurtigt at være et sætop med massere af teknisk udstyr i form af projektører, kameraer, skinner til kameravogne og meget andet … altså en eller anden optagelse til et eller andet.

Trafikken led heldigvis ingen nød, da de kun havde indtaget den del som normalt er busholdeplads… lige over tunnelen, så jeg kom på arbejde i god jo og orden! :-)

Men det var ellers noget af en hektisk dag der ventede. Jeg havde en del materiale som skulle være færdig til kl. 12.30, (afleveret på en adresse i Rødovre) og jeg manglede faktisk en hel del, noget var ikke færdigt og nogle dokumenter var ikke printet … og her snakker vi altså temmelig mange, da der var tale om syv sæt…

Geees …. Jeg nåede det næsten, kl. var omkring 12.30 da jeg kunne sætte mig i bilen og begive mig mod Rødovre, uden dog at vide hvilke oplevelser denne tur ville berige mig med 8O

På vej gennem ydre Frederiksberg, omkring Dalgas Boulevard, var jeg mindre end en halv meter fra at blive torpederet af en patruljevogn i der kom for fuld udblæsning, jeg nåede nærmest hverken at se eller høre ham …. Så det kom som lidt af en ubehagelig overraskelse, og jeg lettede derfor en smule i sædet ved synet af dette hvide monster med blå blinkende øjne, der nærmest hvæsende kiggede ind af sideruden i føre siden, jeg selv var halvvejs på vej over på passagersædet…

Med hjertet tilbage på dets anatomisk rette placering, fortsatte jeg letter rystet og noget mere årvågent…

Men jeg nåede ikke en gang til Grøndals Parkvej før jeg måtte undvige samme hvæsende monster – eller en ligesindet, ved at trække helt op på cykelstien (heldigvis var der ingen cykler).

Hele området omkring Vanløse, var nærmest ved at gå til i blå blink og hidsig kørsel … de var alle vegne og i alle afskygninger, ), jeg må indrømme at jeg her var tæt på at parkerer bilen og så tage en taxa hjem, men jeg valgte at fortsætte, ud af kaoset …

Jeg nåede min destination og fik afleveret det der skulle afleveres, men til et tomt kontor da modtageren var forsinket fra et møde …. Så min forsinkelse blev heldigvis ikke noget problem.

På vej tilbage til mit arbejde måtte jeg på Roskildevej, endnu en gang op på cykelstien da en akutlæge og en ambulance skulle forbi … men hey jeg nåede helskindet tilbage til udgangspunktet og med alle lemmer i behold ….

Jeg fandt så senere ud af at jeg havde været midt i orkanens øje, i forbindelse med ikke bare et men hele to bankrøverier …. Hvad er i øvrigt lige sandsynligheden for at to bankrøvere vælger at begå bankrøveri samme dag i samme gade, dog i to for skellige banker???

po_20101108_1.jpg

I morgen bliver jeg på min pind … ikke noget med at køre nogen steder…

2 Responses to “Blinkende lygter”

  1. MarianneNo Gravatar Mac OS X Safari 533.18.5 Says:

    Pyha, sikke en dag. God ide at blive hjemme i morgen - det tror jeg også at jeg vil, man ved jo aldrig om de er nået til Jylland. Tsk, tsk

  2. spunkflasherNo Gravatar Windows NT Mozilla Firefox 3.6.12 Says:

    Jeg tror bare jeg vil kalde det MANDAG med stort M!

    i morgen er det heldig vis tirsdag :-)

Leave a Reply

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word