Komedieføljetonen om Puf Elhår og SvampeBob Firkant, del 1.

Komedieføljetonen om Puf Elhår og SvampeBob Firkant, forord.

Det var hans første oplevelse med ”vikinger” og andre sære skikkelser som normalt levede så højt mod nord.

I ved: Rensdyr, Pippi Langstrømpe, Rasmus Klump, ABBA , Birthe Røn Hornbech og mange flere.

Han var ankommet til det her mekka af et mærkelighedens land mens ”vinteren” stod på …. Eller sådan hed det altså på de her breddegrader, om end det ikke rigtig smagte af vinter!  Den mest skizofrene ”vinter” af slagsen havde han fået af vide, lige så længe nogen kunne huske tilbage ……umindelige tider, ja eller i hvert fald i mange år. Ungdommen havde i hvert fald aldrig oplevet det før …. Og det sagde ikke så lidt …… ommmmm … ja om dem …..  begrebet vinter…

Hovedparten af nordboerne, ikke mindst den danske befolkning han nu var gæst hos, var af samme årsag gået ned med depression (de var samlet ved at redefinerer begrebet SORT) og hvis de ikke sad og hulkede ved hinandens skulder, så havde de travlt med at delagtiggøre resten af omverdenen og internettet i deres trængsler. Trængsler som vare en spedalsk benamputeret kemopatient værdig  … Grænseværdierne for hvad der var usund indtagelse af lægelige medikamenter, var for længst overskredet, og størstedelen af befolkningen var nu så stærkt medicineret, at ordet misbrug ikke længere var dækkende nok … altså næsten et helt land på lykkepiller og anden Antidepressiva … dog lige med undtagelse af … ja dem kommer vi til!

Woooow han var målløs … hvilke folkefærd … hvilken sand lille perle han havde fundet her (så stærke og alligevel så skrøbelige). Han følte sig som hvor tids Marco Polo & Christopher Columbus, i en og samme person, hele tre ting på en gang (ja eller i hvert fald to) det var næsten ikke til at tro, og hans eventyr var kun lige begyndt.

Den københavnske modeuge stod for døren …. En begivenhed mange … de fleste, alle modebloggere …  (Geeessss???) havde glædet sig til … for så var tid til den årlige RygklapperDrikkeChampagneTourDeV.I.P …. Yaaaaajjj… eller det der! Faktisk havde modebloggerne været i hig siden sidste års modeuge og jeg skal ellers love for at det havde været noget af en fest (ikke så mærkeligt at det tog næsten et år at sove rusen ud)…. Og i mellemtiden havde de sat deres blogs til at lave random indlæg af indholdet på deres dyrt indkøbte, men meget moderigtige ”Mac book air super slim pro magnum windblower”  …. Hvilket til tider var mere sært end ……??? JA..

Det var egentlig modeugen der havde trukket ham her til, der hvor han kom fra, var han en feteret anmelder ud i badesvampe. Han SvampeBob firkant var taget på en verdensomspændende turne, for at optimere sin vide om hvad der foregik på de mest trendy fronter i den globale Fashion war og så derudover for at se om han ad bagvejen kunne påvirke nogle af alle trendsætterne til at bruge knapt så mange metervarer, men til gengæld meget mere badesvamp. Og hvad var så mere nærliggende end at starte i selveste slaraffenland …. smørhullet for det ”ypperste” inden for hovedløs anmeldelse eller anden usømmelig omgang med begrebet MODE og en hel skovlfuld dertil hørende ligegyldige adjektiver af slige karakter….

Modebloggere var i øvrigt et ret spøjst fænomen, man kunne altid spotte dem på 3 km afstand …. Hvorfor ??? det var der ingen der vidste, men sådan var det bare, en slags naturlov. Og så var det som om koncentrationen af netop fænomenet modeblogger, var rigtig STOR lige her. Det var som om at de havde klumpet sig sammen, som en trevlet tumor et eneste sted på verdenskortet. Et sted forholdsvis højt mod nord, ”de rigtige modemeningers land” jooooo det var det … ja faktisk var der så mange af dem, at man KUN lige kunne skimte noget af a’et i Danmark! Her havde de frirum til at rygklappe alt det bedste de havde lært og det i ytringsfrihedens navn.

Og så havde de et fælles kampråb, som Bob allerede havde stiftet bekendtskab med, ved sin ankomst i lufthavnen … ”Er der mere champagne?” i virkelighed burde de nok kalde det for et ”kampspørgsmål”, men det var der endnu ingen der havde turde pointere … for modebloggere var et meget magtbegærligt segment og de brød sig aldeles ikke om modstand!

Faktisk var det sket ikke så få gange, at en modeblogger havde udelukket selv de største trendsættere og designere fra deres anmeldelse og faktisk også fra deres egne shows 8O … modebloggerne brød sig slet ikke om kritiske trendsætter…

For alle andre mennesker var de her MB’er blevet en ren pestilens, som en sofistikeret moderne form for pest, deres samlede ligegyldige massefylde var simpelthen for stor en træskolængde til at komme uden om og flertallet levede så med denne pestilens, som samtidig var ganske immun over for selv de stærkeste ukrudtsmidler…

Men for dem selv og et par enkelte udvalgte, var og blev de stjerner med stor J. Deres tilgang til livet var som et stort ”happy go lucky” realityshow, a la D.U.M. ”De Unge Mødre” eller Paradise Hotel på speed. Og de så ofte … næsten altid ud derefter.

Som helt ung havde Bob haft et job som testsvamp på køkkensvampefabrik, (alt det vand han kunne drikke og grønne kevlar veste ad libitum), men siden da var han stille og roligt avanceret i graderne og var nu endt som førsteanmelder inden for sit felt og det var nu han skulle vise sit værd … Flere andre brancher havde ellers været ud efter ham, han var bl.a. blevet tilbudt en stilling som senior udvikler for Tampax, meeeen det havde nu ikke lige været ham, et lidt for voldsomt og aggressivt miljø og så han havde også tendenser til klaustrofobi!

Fortsættes….

Leave a Reply

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word