Lykken & alle trivialiteterne, ved at eje et 3-hjulet pedalmonster med kasse.
Endelig fri fra arbejde, så manglede jeg kun at hente poderne (dvs. den ene er efterhånden et vildskud).
Jeg hev min store dunanorak over hovedet og gjorde mig klar, som en anden polarforsker på vej ud i den arktiske kulde +7grade (måske jeg skulle finde et andet stykke overtøj frem, jeg er efterhånden mere våd indvendig end udvendig, når jeg har haft det møgdyr på).
Ud af døren kl. er 16.20 og jeg skulle mødes med min viv ved børnehaven 16.30 da der lige var, som det hedder, en forældresamtale der skulle overstås, før vi kunne tage det stor skridt resten af vejen hjem. Heldigvis ligge børnehave, skole, fritidshjem, hjem og arbejdsplads alle inden for en radius af 2-3 km.
Men, men, men, hvad fan..n var nu det? Mit 3-hjulede pedalmonster med kasse, havde netop nu i denne stund valgt at udånde på venstre fremførings aggregat…. Arrrrrrgh og nu stod jeg så her, med det hår jeg efterhånden ikke ejede på toppen, i postkassen eller en anden kasse! Der var blevet kastet en effektiv “stopklods” ind i min tidsplan og jeg havde mast af alt lyst til at gøre et eller andet fuldstændig umotiveret og vildt, men jeg valgte at beherske mig, da jeg jo stadig havde et møde jeg skulle nå, hente børn og nu også dette, før trehjulede, nu trehjulede minus (som i død) monster, at slæbe på hele vejen hjem.
Af sted det gik med knagen og bragen. Jeg nåede at trække det 3-hjulede pedalmonster med kasse omkrig 300 meter, før det af angst over min eder og forbandelser, var ved at skifte ham midt i mellem alt og ingenting.
10 minutter forsinket nåede jeg frem, (fuldstændig opkogt, dels over indelukkelsen i denne svede kasse af en forskeranorak og dels over at skulle trækkes med xx kg dødvægt), blot for at konstaterer at alle ord var blevet udvekslet og det der egentlig skulle siges var blevet sagt, så jeg hilste og takkede af og følte mig en anelse tilovers!
Poderne blev hentet og der var noget bitterhed over at de i dag var nødsaget til at bruge deres små ømme fødder til at befordre sig hjem. (brokke, brokke, brokke..hvorfor får man børn?)
Vel hjemme en anelse mere våd indvendigt end normalt men levende, poderne og viv var givet frit og jeg skyndte mig kl. lort i lukketid, at opsøge mine lokale pedal pusher for at booke en tid for et eftersyn af det syge 3-hjulede pedalmonster med kasse. Den ydre skal på venstre fremføringsaggregat var efterhånden så flosset og strimlet, efter at være blevet trukket flere km i livløs tilstand, at jeg overvejede om det måske skulle være en tid til aflivning i stedet, men jeg forbarmede mig i sidste øjeblik.
Så hvis man kan sige at jeg har et forhold, til et 3-hjulet pedalmonster med kasse. Så kan jeg kun sige, at ”næste gang vil jeg prøve et forhold uden stopklods”
januar 31st, 2007 at 5:12 pm
[…] Acq: Sikke noget, Alice - detAlice M: Jeg kan se en fejlTalfeen: Endnu en stopklods her: linkSpunky: endnu et stk. stopklods http://spunkflasher.com/?p=80 Spunky Kent: Et stk. stopklods http://www.hulemanden.com/?p=62 Kent […]
februar 8th, 2007 at 11:53 pm
[…] Nå børnene hentet og så hjemad i mit trehjulede monster med kasse, som siden sidst har fået nye såler og derfor igen forhåbentligt kan vandre nogle km. […]
februar 11th, 2007 at 12:37 am
[…] Min datter skulle til fødselsdag hos en børnehavekammerat. kl. 12 skal i være der sagde min kone, det var lige som hende der havde styr på det, så det tog jeg for den fulde sandhed og tænkte ikke mere over det! Min kone pacede mig til at komme ud af døren da hun mente vi var ved at være for sent på den. Min datter kom i tøjet og rigtig meget af det, da det i dag var bidende koldt. Ud af døren, men her var vi først nød til at lad som om, at vi var to vilde rov dyr på jagt, for at få bare en lille smule plads på trappen, iblandt det hav af pingviner som absolut ikke ville flytte sig frivilligt. Så op på det ”3-hjulede monster med kasse” og af sted gennem København og Øster Farimagsgade. Vel fremme prøver jeg og min datter at finde opgangen! Det lykkes og vi entrerede trappen og steg op til valgt etage. Kun for at finde ud af at vi var kommet en hel time for tidligt og derfor var de aller- allerførste. Det stod jeg og følte mig som verden mest ukoordinerede og uorganiserede far (måske ikke helt ved siden af, men man behøver jo ikke ligefrem at skilte med det), jeg havde mest lyst til at krybe ind i det nærmeste lille hul. Nå fødselsdagsbarnet kastede sig straks ud i leg med min datter og situationen var sådan nogenlunde vendt til det positive, jeg afleverede mit mobilnummer i tilfælde af….(ja det er sådan en foranstaltning af falsk tryghed, men for hvem? Nok mest mig). Jeg sagde farvel til min datter og skulle så til at gå, men men men…. Så greb fødselsdagsbarnet forældre mig i armen og sagde at jeg havde fået noget glimmermaling på rygge af min jakke….! Af med jakken og kigge, jo den var god nok der havde jeg store fjols! stået op ad hoveddøren som netop var blevet prydet med børnetegninger, tegnet med glimmermaling. Nu hang halvdelen af tegningerne på ryggen af min jakke dog i spejlvendt version. Fødselsdagsbarnets mor greb resolut min jakke og begyndte at skrubbe løs på den, da hun mente at det skulle af og helst hurtigere end hurtigt! Jeg prøvede på bedste vis at sige det var ok og at det var min egen skyld, (jeg var for at sige det på en pæn måde, en større undskyldning for mig selv), men jakken forblev i de hænder den nu var havnet i og blev skrubbet til den store guldmedalje, (jeg havde en sær følelse af at føle mig fuldstændig tilovers). Endelig lykkedes det mig at slippe af sted, min datter var afleveret for tidligt til en fødselsdag, hvor der på daværende tidspunkt ikke var kommet et øje og nu stod jeg på gaden ved det ”3-hjulede monster med kasse” og med en lettere gennemvåd jakke i frostvejr! (hvorfor var det at jeg så brændende ønskede mig hjem og egentlig helst i går?) Vel hjemme igen og sært nok syntes min kone at det var en helt igennem fantastisk performance og grinede derfor meget af den lettere absurde situation, (ok jeg grinede også selv). Min kone ville lige købe ind til weekenden, herefter var det så meningen at vi sammen skulle i biografen med vores søn, nu da den mindste var vel placeret til fødselsdag et andet sted i byen. På indkøb hun gik og jeg satte mig for at tjekke mails, jeg nåede at læse en enkelt, inden jeg hørte det ringe på døren. Jeg tænkte, hvad har hun nu glemt, for der var ikke gået meget mere end ti minutter, men det var ikke hende og jeg fik ikke fat i hvem det var, men lukkede dog personen ind og ventede i spænding. Der kom sørme en af min datters veninder sammen med sin mor, de så noget forvirrede ud og jeg forklarede så at min datter ikke var hjemme, men at hun var til fødselsdag. Jamen var det da ikke i dag at min datter skulle holde fødselsdag? Blev jeg spurgt. Nu var det mig der så forvirret ud! Nej det var først næste weekend, måtte jeg så svarer og så tøffede de ellers af igen, dog først efter tilbud om kaffe osv. Helt ærligt hvad sker der for de her børnefødselsdage? Og så hed det ikke engang lørdag den 13, eller noget andet overtroisk! […]
marts 12th, 2007 at 5:39 pm
[…] På vej hjem fra arbejde, i dag på det 3-hjulede pedalmonster med kasse, kører jeg af en lille grussti ved siden af den store trafikerede vej. […]